top of page

FAQ - Få svar på dine spøgsmål her

Glamping Nordjylland
Glamping Nordjylland
1 / Check in og ud tider

Check ind på Engholtgaard foregår fra kl 15.00 

Check ud kl 11.00

Du vil ved booking modtage en mail med information omkring opholdet, herunder også check ind og ud. Har du brug for tidligere eller senere check ind, så skriv til os.

2 / Må der medbringes dyr?

Nej desværre må der ikke medbringes dyr på Engholtgaard. Vi har egne dyr på gården, og de går mange gange frit rundt på området. Ligeledes har vi mange vilde dyr omkring os i naturen, så dem ønsker vi at passe på.

3 / Er der brænde med i opholdet?

Ja! Der findes en kurv fyldt med brænde med til opholdet.

Ønsker du mere brænde, så kan det tilkøbes for 35kr pr kurv.

Kontakt os hvis du ønsker mere brænde. – Der må ikke tages brænde fra skov og udenomsarealerne.

4 / Jeg har ødelagt noget på pladsen, hvad gør jeg?

Vi forbeholder os enhver ret til at opkræve kunder, ved ødelagt og/eller manglende inventar.

Tag fat i os, hvis noget går i stykker, så finder vi ud af mulighederne herfra.

5 / Hvad er inklusiv i et ophold?

Inkluderet i prisen for 2 personerer: 

*Lækker hjemmelavet morgenmad incl kaffe eller te. Det bliver serveret i teltet.

*Nystrøget sengelinned. Der er opredte senge når du ankommer. 

*Privat camp med bålsted, bord-/bænkesæt og parasol.

*Privat forbrændingstoilet tilknyttet campen

*Fri afbenyttelse af fælles sauna og vildmarksbad

*Fælles udendørs koldvandsbruser

*Fælles overdækket udekøkken med grill og pizza ovn.

*1 kasse brænde til bålet (mere kan tilkøbes når I er her)

6 / Hvad er der i teltet af køkkengrej?

Alle telte er udstyret med tallerkner, bestik, kopper, vandglas og vinglas til 2 pers. Desuden er der elkedel og stempelkande til kaffe og te.

I udekøkken området forefindes der desuden køkkenredskaber såsom skærebræt, knive, dåseåbner og lign.

Til at lave mad over bål er der i hver telt 1 pande, 2 gryder samt grillrist og diverse redskaber. 

Så vi har sørget for, at der er udstyr til den simple madlavning.

Ved I på forhånd, at I skal bruge noget helt specifikt, anbefaler vi, at I selv medbringer dette.

7 / Er det muligt at komme i bad på Engholtgaard?

Ja! Vi har en ude koldvands-udendørs bruser, som kan benyttes af alle på fællesområdet.

Håndklæder til opholdet er med i prisen, Ønsker du et håndklæde ekstra, kan det tilkøbes.

 Du må gerne medbringe egne håndklæder.

Bor du i vores B&B værelser er der privat badeværelse.

8 / Hvordan gør man med opvask?

Der forefindes alt til at vaske op i campen. Opvaske- balje, børste og sæbe, samt viskestykke og en klud. Det kan tages med op i udekøkkenet. Gæsterne tager egen opvask, og da vi er tæt på naturen, er det vigtigt man tænker over madrester eller beskidt service, da det ellers vil kunne tiltrække skadedyr og insekter.

Der findes også en termokøleboks til madvarer i teltet.

9 / Er sauna og vildmarksbad gratis?

Ja!  Sauna og vildmarksbad er til fri afbenyttelse. Sauna og vildmarksbad er brændefyret og vi står for at tænde op. Det tager lidt tid med optænding, så bestil i god tid. 

 – Ved booking kan der bestilles tid til wellness området.

10  / Skal jeg selv have dyner/ puder og sengetøj med?

Nej! Vi har både dyner/ puder klar til jer - og der er redt op til dig, når du ankommer, så du ikke skal tænke på andet end nyde opholdet.

11 / Må man tage egne drikkevarer og mad med?

Ja!  Du må gerne tage egne drikkevarer og mad med på Engholtgaard.

Du kan også benytte dig af vores Signatur tapas tallerken, hvor maden er hjemmelavet, og drikkevarer inkluderet.

Der kan laves mad, enten på bålet ved campen, i bålhytten eller ved udekøkkenet i fællesområdet. Der er grill og pizza ovn samt gængse køkkenredskaber.

12  / Er teltene aflåst?

Ja! Alle telte har hængelås, så I kan låse efter jer. I forhold til forsikringen, så skal jeres ting have været låst inde, hvis uheldet skulle være ude.

13  / Kan man have børn med på Glamping?

Vi anbefaler ikke børn under 12 år på Engholtgaard. Der er ikke mulighed for at bruge vores private legeplads i vores have. Et ophold på Engholtgaard er mere ren ro og wellness. Børn under 12 år kan ikke benytte vildmarksbad og sauna.

Familier er forskellige, og skulle du have brug for opredning til børn, så er det muligt i Solsikkemarken, hvor teltet kan rumme 4 personer. Prisen er 250kr for opredning og morgenmad pr pers.

14  / Er der varme i teltene?

Nej! Vi har ikke varme i vores telte, men der er i hver telt isolerende gulvtæpper, samt lækre, varme termodyner og tæpper.

15  / Er der strøm i teltene?

Ja! Vi har strøm i alle teltene, med mulighed for at varme vand i elkedel og lade devices op.  Har du selv køletaske til el, kan den også sættes til i teltet.

16  / Er der vand ved teltene?

Nej!  Der er ikke drikkevand ved teltene.

Ved hvert telt står der en dunk med vand til håndvask, madlavning og opvask. Der kan hentes drikkevand ved udekøkkent.  

17  / Er der køleskab i teltene?

Nej! Men der er en køleboks med fryselementer. Har du booket mere end én overnatning, kan du få udleveret nye fryseelementer hver dag.

18 / Er der WiFi i teltene?

Nej! Vi har ikke Wifi i teltene. Nyd naturen i stedet og mærk roen sænker sig omkring sig omkring dig.

19 / Hvad gør man hvis det regner?

I alle teltene er der et udvalg af spil og ved fællesområdet er der også lånebøger.

Vi ville gerne kunne bestille godt vejr til jer alle, men vejret byder på regn til tider!

Det kan faktisk være en hyggelig måde at holde ferie på. Brug evt tiden på at lægge dig under den varme dyne, en kop te eller kaffe i koppen, og en god bog ved din side. Lyden af regndråber på teltdugen er faktisk helt hyggelig.

Der er borde og stole indeni teltet, og udekøkkenet er overdækket. Ligeledes er der overdækket bålhytte, så bålmad i regnvejr er også muligt.

I har også mulighed for at tilkøbe vores Signatur Tapastallerken. Så skal I ikke tænke på madlavningen, og maden kan serveres hos jer i teltet.

20  / Kan jeg aflyse et ophold?

Der er specielle betingelser ved aflysning.

Har du booket igennem en anden booking portal, er det deres afbestillingsmuligheder der gælder.

Har du bestilt direkte igennem Engholtgaard, vil du modtage en mail med handelsbetingelserne ved booking.

 

Hvad sker der hvis Engholtgaard aflyser et ophold?

Vi forbeholder os enhver ret til at aflyse dit ophold på et hvert givent tidspunkt, ved f.eks. farligt vejr, praktiske udfordringer eller andre uforudsete hændelser.

Aflyses ophold på Engholtgaard, vil kunden blive kontaktet telefonisk eller på e-mail. Kunden vil herefter få mulighed for at vælge en ny dato i indeværende sæson. Er der mindre end 2 måneder tilbage af indeværende sæson, vil kunden få mulighed for at flytte opholdet til næste sæson eller eller få fuld refundering af sit bookede ophold.

 

Handelsbetingelser

bottom of page